Om Stokvad HR

I Stokvad HR arbejder jeg som selvstændig HR- og ledelsesrådgiver. Med en solid ledererfaring fra flere brancher – offentligt og privat – er jeg drevet af at skabe forretningsmæssige resultater for din virksomhed som ekstern HR-sparringspartner og -opgaveløser.  Jeg har arbejdet med HR hele mit arbejdsliv i store danske virksomheder, som konsulent, som HR-partner, og ikke mindst som leder og chef for ledere i HR.  


Jeg har erfaring med ledelse på flere niveauer – strategisk, taktisk og operationelt – og ved, hvad der skal til for at lykkes med professionel, værdiskabende og forretningsnær HR.


I maj 2019 stiftede jeg Stokvad HR. Fra denne platform arbejder jeg nu selvstændigt for virksomhedsledelser og HR-afdelinger med løsning af HR-opgaver. Eksempler på roller jeg kan påtage mig som jeres eksterne HR-ekspert, er:

  • HR-rådgiver for ledelsen eller HR-afdelingen
  • Personlig coach og karriererådgiver – for specialister, talenter og chefer (1:1) – for mennesker “på vej”
  • Udviklingsansvarlig for nye tiltag inden for HR
  • Forandringsledelse og organisationsændringer (Change Management)
  • Kompetent og sikker facilitator af møder, workshops og seminarer
  • Etablering af HR-(forretnings)partnerskab
  • Tilrettelægger og gennemfører chef- og lederudviklingsforløb (også lederteams)

Jeg løser opgaver for din virksomhed inden for hele HR-paletten. Derfor kan du under ”Lej en HR-partner” læse mere om eksempler på opgaver, som Stokvad HR løser.  


Derfor kan du trygt vælge Stokvad HR 

Jeg har min arbejdsbase på Amager og løser gerne opgaver i hele Danmark.

“I Stokvad HR tilbyder jeg min HR-faglighed og ledelseserfaring til virksomheder som jeres kommende eksterne HR-professionelle samarbejdspartner.” 


Tidligere har jeg arbejdet med HR i Danisco, Post Danmark, Post Nord, Kvickly, Coop og hos Politiet. Det har været i funktioner som HR-konsulent, HR-partner og HR-chef – med reference til øverste ledelse/direktionen i organisationen. 

Flere gange har jeg haft HR-ansvaret for store organisationsændringer og også afskedsrunder, og i flere tilfælde har jeg bygget HR-funktionen op på ny, så den blev mere forretningsvendt og bygget op omkring principper for HR-(forretnings)partnerskab. 

Som HR-chef har jeg arbejdet med hele HR-paletten i tæt samarbejde med organisationens øvrige fagchefer (fx økonomi, drift, it, kommunikation) øverste ledelse og de faglige organisationer i virksomheden. Det har været inden for: 

  • Arbejdsmiljø
  • Trivsel
  • Medarbejder- og lederudvikling
  • HR-jura
  • HR-support/administration
  • Tiltrækning, Rekruttering, Ansættelse og Onboarding
  • Uddannelse og træning
  • Talentprogrammer og efterfølgerplanlægning
  • Udarbejdelse og kommunikation af HR-strategi og personalepolitikker
  • Lønaftaler og lønforhandlingsprocesser 

I den faglige bagage har jeg tillige en Cand.merc.HRM fra CBS, en proceskonsulentuddannelse fra DISPUK, diplomledelsesmoduler, konsulentuddannelse fra ANSVAR 2000 College for Leadership og arbejdsmiljøuddannelser. Dette suppleret med certificeringer i testværktøjer. Det er denne brede og dybe HR-erfaring og praksis, samt mine mere teoretiske meritter, jeg trækker på, når jeg løser en opgave for din virksomhed. Derfor kan du trygt vælge Stokvad HR som din kommende HR-professionelle eksterne samarbejdspartner. 

“Jeg ser frem til at høre fra dig. Husk, at det første indledende møde er gratis for dig.”