Mod, Mening og Mulighed

ANSVAR 2000 – College for Leadership

Da jeg var helt ung konsulent arbejdede jeg i et netværk, der blev kaldt Ansvar 2000 College for Leadership. Her var store danske organisationer (Rigspolitiet, RAMBØLL, Den Danske Bank, Danfoss og sidenhen Post Danmark) med initiativ fra Det danske Spejderkorps sammen optaget af, at belyse begreberne ”ansvar og værdier” og udvikle ledelsesprogrammer om disse temaer i organisationerne.

Netværket nedlagdes i 2001. I syv år arbejde ovennævnte organisationer som medlemmer af Ansvar 2000 sammen om at udvikle medarbejder og -lederkurser, hvor medlemsvirksomhederne stillede med interne undervisere og konsulenter på kurser, der ofte blev afholdt i spejderhytter og i naturen. Kurserne var af flere dages varighed og under titler som ”Ansvar og værdier i ledelse”, ”Mod, mening og mulighed” samt ”Drømmeturen” kom ledere og medarbejdere fra meget forskellige organisationer til at beskæftige sig med almengyldige og ledelsesmæssige meget relevante begreber.

Jeg var underviser og kursusarrangør sammen med andre Ansvar 2000- konsulenter fra politiet, Post Danmark og spejderne på flere af disse kurser. Kurserne og begreber har formet mig og mit eget lederskab. Jeg har derfor en stor faglig kærlighed til Ansvar 2000 og måden vi arbejdede med ledelse, værdier og ansvarlighed på.

“Selv tager jeg afsæt i, at det vi arbejder med skal give mening, vi skal afsøge vores muligheder og finde mod til at realisere det, vi gerne vil opnå – hvad enten det er personlige drømme eller resultater på jobbet.”

Hvis du også var en del af Ansvar 2000, eller måske har bidraget til eller læst bogen Ansvar og værdier, der blev udgivet i 1997, så skriv til mig.  Som ”hobby-projekt” – frivilligt ulønnet arbejde, kunne man kalde det – undersøger jeg hvad Ansvar 2020 er.  

Ansvar og værdier (1997) udgivet af
Ansvar 2000 College for Leadership