HR-tjek

Måske er du HR-chef eller HR-direktør, og har en fornemmelse af, at I i HR ikke helt møder ”kerneforretningen” på dens behov. Stokvad HR tilbyder i tæt samarbejde med dig eller ledelsen i virksomheden en gennemgang af HR-leverancernes oplevede kvalitet. Vi undersøger også HRs relevans og forbedringsmulighederne af HR i forhold til virksomhedens resultatskabelse. 


Ofte har HR-afdelingen rigtig travlt og har en masse initiativer i gang for at understøtte kerneforretningen. Virksomhedens ledelse er idérig og jeres HR-afdeling er måske ved at drukne i opgaver. Derfor kan det være nyttigt at tage et ”HR-tjek”, hvor Stokvad HR gennem interviews med HRs ”kunder” og øverste ledelse udarbejder – i helt tæt samarbejde med den HR-ansvarlige i virksomheden – et overblik over ”HR-butikkens” varer og deres kvalitet. 

Tjekket slutter ikke her. Sammen med HR-afdelingen og virksomhedens ledelse lægges en plan for justeringer, ændringer og eventuelle nye (sam)arbejdsformer mellem HR og forretningen. Alt efter din virksomheds størrelse gennemføres et HR-tjek på 1-6 uger. 


Lad os tage et afklarende møde, hvor jeg hører mere om jeres oplevede udfordringer med at sætte HR relevant på dagsordenen, og jeg fortæller mere om, hvad jeg kan tilbyde jer.